Parterapi

Parterapi

Bøvler I rundt i kærlighedslivet kan parterapi hjælpe jer med at finde tilbage til hinanden

I perioder oplever alle par at kærlighedslivet udfordres. Nogle gange kan man dog bøvle så meget, at man mister forståelsen og nærheden med hinanden. Her kan parterapi være en god vej til at komme tilbage i rytmen, hvor I kan mærke tilknytningen, forståelsen, nærheden og respekten.


Gennem parterapi kan I opnå større forståelse af bevæggrundene til hinandens handlinger og forståelse for, hvad I hver især har brug for i parforholdet.  I kan slippe kampen om retten til at være og have det, som man har det. 


Vi ser sammen på hvad der adskiller jer og finder frem til, hvad I kan mødes om og herfra hvad der måske skal justeres på i parforholdet, i kærlighedsrytmen, i det intime liv, i familielivet.


Jeg kan støtte jer til at stå som et par i et fælles kærlighedsrum, hvor I kan se hinanden og forstå, hvad I hver især ønsker af parforholdet.


Jeg vil hjælpe jer til at komme til udtryk med jeres følelser og behov, så I oplever jer hørt af hinanden.


Jeg hjælper jer til at kunne stå hver for sig og til at stå sammen – dig og mig og vi to. Det handler ikke altid om et "jeg" eller et "du". I parforholdet handler det om et "vi".

Konflikter udspringer også fra jeres tilknytningsmønster

I parterapi kigger vi ofte på jeres tilknytningsmønster for at forstå

sammenhængen mellem den adfærd du har nu og den adfærd/de mønstre du lærte som barn for at passe ind i familien.


At se sammenhængen giver forståelse af, hvorfor du reagerer som du gør og hvorfor du har de behov du har og hvordan det nogen gange kan give konflikter og sammenstød med din partner.


Det som skaber problemer for dig i dit voksenliv kan sandsynligvis have været en sund overlevelsesstrategi i barndommen, men nu en strategi som skal aflæres.

Det er ikke tilfældigt hvilken partner man har fundet sig

Vi arbejder hen imod en klarhed og accept af jeres forskellighed og ikke mindst trækker vi læring ud og ser på baggrundene for at I reagerer forskelligt.


Det er nemlig ikke tilfældigt hvilken partner man har fundet sammen med. Og også her trækker vi barndommens landskab ind ved relevans. 


Jeg hjælper jer til at forstå de bagvedliggende mekanismer, som betyder I har uforløste konflikter og jeg giver jer redskaber I kan arbejde med hjemme.

Parterapi er samtale, forståelse og nærvær

Parterapi hos mig består af 1,5- 2 timers samtale med mig som ordstyrer. Jeg hjælper jer hver især med at komme til udtryk uden afbrydelser eller forsvar fra den anden.


Gennem parterapi oplever de fleste en stor lettelse og en stor værdi i at få fortalt om egne følelser og få større indsigt også i partnerens tanker og følelser. Det skaber en langt større og fordybet samhørighedsfølelse.


Jeg er kendt for at skabe en atmosfære, hvor du trygt kan komme til udtryk med de tanker og følelser, som kan være tabu belagte eller som du måske går og frygter er forkerte. Samtidigt er der også plads til et godt grin i min hyggelige klinik.

Det er blevet almindeligt at søge hjælp

Jeg oplever at alle typer mennesker og par i alle aldre kommer i parterapi og det er blevet langt mere almindeligt at søge hjælp, når der er bøvl i kærlighedslivet.


De par som kommer i min klinik fortæller om:

  • Længsel efter nærhed
  • Manglende forståelse
  • Forskellig lyst til sex eller ingen lyst
  • Skæv rollefordeling om de praktiske ting
  • Mange diskussioner og skænderier
  • Forskelliger holdninger
  • Dine, mine og vores børn
  • Sygdom og tab af funktion
  • Manglende overskud til at interesse sig for hinanden 

  • Jaolousi 

  • Ensomhed i parforholdet 
  • Magtkampe

  • Afvisninger og kritik af hinandens handlinger

Pris for parterapi

1,5-2 timers samtale 1.300,- kr.


Klippekort

3 samtaler rabat på 3.600,-kr.

5 samtaler rabat 5.800,- kr.


Ved afbud mindre end 24 timer før den aftalte tid opkræves et gebyr på 350,00 kr.

IMG_0434
Untitled design (15)
IMG_1167

Ring, sms eller mail til mig, så finder vi ud af, hvordan jeg kan hjælpe.

Det siger mine par...

Jeg tjekker ikke længere

"Jeg har fået langt større forståelse for min partner og det betyder jeg ikke længere bliver så vred og føler mig svigtet. Jeg behøver ikke længere tjekke ham ud og kontrollere hans følelser. Boa er god til at få en til at tale åbent om de tanker og følelser, man tit gemme væk."

Bitten


Ændre mønstre

"Jeg troede jeg var på vej ud af mit ægteskab. Jeg var så træt af vores skænderier, men gennem samtalerne hos Boa fik jeg øje på, at mistrivslen ikke kun skyldtes min kones adfærd. Jeg fandt ud af at jeg selv kunne ændre nogle uhensigtsmæssige mønstre og dermed havde jeg også ansvar for min egen trivsel. Jeg har følt mig tryg hos Boa, som ikke dømmer en."

Peter

Jeg tør spørge

Det har været så godt at høre min kæreste fortælle om sine tanker og følelser og det var slet ikke så farligt, som jeg frygtede. Det betyder jeg nu tør spørge hende, når jeg er i tvivl om hvor hun er og jeg tør spørge hvordan hun har det. Tak til Boa, som er god til at skabe et trygt og kærligt rum.”

Claus


Gnisten kom tilbage

"Jeg havde mistet lysten til sex. Jeg gjorde ikke længere så meget ud af mig selv og det var en befrielse, da jeg hørte min mand fortælle om hans lyst til mig. Det ændrede ligesom hele perspektivet og jeg mærkede min krop reagere, når han fortalte om hvad han følte og ønskede sig omkring vores intime liv."

Lene