Individuel

Individuel terapi

Du behøver ikke være alene med det som føles svært

Psykoterapi er for dig, som ønsker en forandring i dit liv mod større glæde og frihed til at være dig.


Måske oplever du stress, har angst eller depression eller måske oplever du generelt mistrivsel. Måske har du blot et ønske om at få løst en isoleret problematik.

  

Psykoterapi kan også hjælpe dig til at udleve dit potentiale og få større overensstemmelse med dit indre og ydre liv. Det betyder at tilbageholdt liv bliver udlevet og drømme bliver til virkelighed.


Gennem terapeutiske samtaler arbejder vi i dit liv som det ser ud nu og ser på de områder i dit liv, som du oplever svære. 


Vi dykker ned i barndommens land, når det giver mening og kun for at skabe større klarhed over hvilke mønstre skabt i barndommens land, som skaber problemer i dit voksen liv.


Det kan være problemer i dit parforhold eller i dit arbejdsforhold, i dine familieforhold eller i andre sociale sammenhænge.


Du får nye indsigter og redskaber så du kan forandre din situation i en ønsket retning mod større glæde og tilfredshed.

"Når vi mister os selv for en stund og ikke længere kan finde op og ned i tilværelsens ulidelige lethed, kan det være rigtigt trygt og rart at have en god samtalepartner."

Boa

Terapi hjælper, når livet gør ondt eller føles meningsløst 

Jeg oplever mine klienter mærker bedring alene bare ved samtalen og spejlingen.

 

I mine terapier er der ingen fordømmelse. Vi går sammen på opdagelse og fordyber os i hvad du er for en og vi omfavner sammen hele dig.


I mit terapi rum er der masser af venlighed og kærlig accept.


Jeg er som terapeut meget tydelig og autentisk og jeg fortæller gerne hvad jeg oplever. Du skal altså ikke sidde og frygte eller gætte på hvad jeg tænker og mærker.

Terapi er blevet for alle

Det er ikke en bestemt type af mennesker, som går i terapi. Jeg oplever en bred vifte af mennesker og i alle aldre.

Det er blevet naturligt at søge hjælp, når man er udfordret og har ondt i sindet og følelseslivet.


Jeg møder kvinder i min klinik, som er stress ramte og som gennem et terapeutisk forløb kommer ud på den anden side og som opdager de ikke kun er blevet fri af stress, men de har også fået et andet ståsted i livet, hvor der er langt større overensstemmelse mellem det de ønsker af livet og til det liv de faktisk lever.


Jeg oplever mænd, som kommer og er følelsesmæssigt ramt uden  forståelse af, at det handler om at mærke sin egen krop og grænser.


Jeg oplever at mange kvinder kommer for at få støtte til at vise verden hvem de er. De holder sig for meget tilbage, de tager for meget hensyn til andre, de tør ikke sige deres mening og de tør ikke vise, hvad de  reelt kan.

Det kan betyde angstreaktioner blandt andet med udefinerbare kropslige symptomer. Det kan betyde mange tanker forbundet med opgivelse og sortsind.


Jeg oplever kvinder, som kommer på følelsesmæssigt overarbejde. I deres  arbejdsforhold bliver de ofte urealistiske omkring hvor meget de egentlig kan præstere, både følelsesmæssigt og fagligt. Det kan handle om at være perfektionistisk eller på anden måde have for høje forventninger til egne evner, -fagligt og/eller ressourcemæssigt.


Jeg oplever kvinder med store faglige ambitioner, som over tid påtager sig et for stort ansvar og dermed pludselig befinder sig i en behandlingskrævende stress tilstand.


Det er muligt at arbejde med selv svære og uforløste følelser som håbløshed, svigt, forkerthed, magtesløshed, skam, opgivelse og forladthed på en rolig og kærlig måde, så de destruktive følelser og tanker opløses og du i stedet vil opleve dig mere fri og afslappet.

Priser individuel terapi

1 time samtale 750,- kr. (stud. 600,-kr.)

1,5 time samtale 950,- kr. (stud.800,-kr.)


Klippekort

5 samtaler rabat 500,- kr.


Ved afbud mindre end 24 timer før den aftalte tid opkræves et gebyr på 350,00 kr.

IMG_1829
D27DDCBC-551D-4941-AFD1-503DD6A58B02
IMG_0431

Ring, sms eller mail til mig, så finder vi ud af, hvordan jeg kan hjælpe.

Det siger klienterne...

Finde frem til mig selv

"Inden mit forløb hos Boa, havde jeg svært ved at finde ud af, hvem jeg var og, hvilke værdier jeg egentlig havde. Boa har hjulpet mig til at finde frem til mig selv og finde en indre ro, der gør, at jeg kan håndtere mange flere ting i min hverdag og, at jeg har ro og tid til at fordybe mig i de ting, som betyder noget for mig. Boa er et meget varmt og omsorgsfuldt menneske, som ved første møde får én til at føle sig tryg, og jeg kan kun give hende min varmeste anbefaling."

Sara

Pludselig tør jeg gøre ting

“Jeg er bare så glad for at have fået så meget mere selvværd og pludselig tør jeg gøre ting, jeg ikke turde drømme om tidligere.

Tak fordi du støtter mig på min vej til at blive mere mig.

CG


At tale om svære følelser

"Jeg kan godt være bange for at tale om de svære følelser, men hos dig bliver det alligevel ikke så farligt."

Anja

Mod på at tage livet til sig

"Jeg vil bare sige dig tusinde tak fordi du gør så meget for mig og min familie. Du har virkelig fået hjulpet min mor rigtig rigtig rigtig meget på vej, hun er så glad, og så fuld af energi når vi er sammen nu. Du har virkelig givet vores mor selvtillid og mod på at tage livet til sig.

Og det vil vi gerne takke dig rigtig meget for."

Camilla Rikke


Læser mine tanker

"Det er som om du kan læse mine tanker."

Michael