Supervision

All about people

-kommunikation som forløser og forandrer !

SUPERVISION ER DIT FAGLIGE SPEJL

Når fokus er sløret og din faglige tillid er svækket

Om du :

er faglig usikker,

dit fokus er sløret eller

du ønsker at udvide dit faglige perspektiv,

 

så er supervision dit vigtigste faglige værktøj. Der kan arbejdes med opkvalificering af faglig identitet, med korrekt opgave match, med reflektering og med almindelig faglig "vedligeholdelse".

 

Jeg kan godt lide at skille ordet som SUPER VISION. At have en super vision for, hvordan jeg skal mestre en given situation, for hvordan jeg bedst kan støtte og udvikle mit arbejde på individuel plan såvel som i samarbejde med kolleger, ledelse og kunder/klienter/patienter.

 

Som supervisor behøver jeg ikke at være erfaren indenfor dit eller jeres arbejdsområde. Igennem supervisionsmetoderne sættes en ramme, hvor min fornemmeste opgave er at understøtte dig/jer i at fordybe jer i de personfaglige processer, således du/i kan åbne op for indsigt og udvikling. Jeg vil støtte dig/jer i en udvikling af den faglige identitet, i at opret- holde en professionel kompetence.

 

 

Det er altid dig/jer som bestemmer dagens supervisions-indhold. Jeg benytter mig af en meget fri tilgang, hvor det væsentligste fokus er et "her og nu". Hvad er i forgrunden her og nu og hvor bærer energien af sig selv. Her kommer et naturligt "drive" og det er her du/I vil føle, at der sker en bevægelse, en forandring, en udvikling.

 

Supervision er en udvikling, en bevægelse imod en forandring og det handler om at se muligheder for forandringer og vækst, så vi ikke fortsat støder panden mod en mur eller føler os utilstrækkelige. Supervision kan således også handle om at nå en erkendelse af de faktiske realistiske muligheder for udvikling, enten for mig selv som fagperson eller for mig i den ramme, jeg nu befinder mig.

 

Af forskellige metoder kan nævnes samtale, stolearbejde, at tegne, individuel supervision i gruppe, eller i gruppe med et reflekterende team, hvor du sammen med dine kolleger understøtter hinanden med jeres specifikke viden og ikke mindst accept. Vi kan også tage et specielt emne op for "dagen".

 

Såfremt jeg kommer som supervisor på jeres arbejdsplads skal jeg sammen med jer og godkendt af jeres ledelse, indgå en "kontraktmæssig" aftale i en tidsbestemt periode.

 

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, jeg generelt har tavshedspligt og selvom jeg modtager betaling fra ledelse vil det i kontrakten fremgå hvilken form for tilbagemelding ledelsen modtager.

 

Jeg kommer gerne på arbejdspladsen og du/I er også velkomne i mine praksis lokaler. Der er plads til såvel individuelt som gruppe arbejde.

 

Individuel supervision * Gruppe supervision * Kollegial supervision

Copyright © All Rights Reserved