Om mindfulness

All about people

-kommunikation som forløser og forandrer !

Det er vigtigt, at vi kan være til stede i dette nu, at vi kan være nærværende og mærke os selv og tage føling af vort indre barometer.

 

Det er vigtigt, at vi kan skifte mellem at være i handle- og værens-tilstand.

 

Det er vigtigt, at vi indimellem stopper op i hverdagens travlhed og mærker os selv, registrerer vores tanker og følelser og giver vores sanser lov til at være levende.

 

At være mindful er at have hele sig selv med og dermed være helt til stede i eget liv i det aktuelle øjeblik. Det giver os mulighed for at træffe langt bedre beslutninger..... udfra nuets omstændigheder og ikke kun automatisk på baggrund af fortidens erfaringer eller fremtidsfrygt.

 

Når vi praktiserer bevidst nærvær forenes en accepterende og nænsom holdning med nysgerrighed overfor hvad det dette nu tilbyder af muligheder. Man øver evnen til at møde hvert øjeblik, som var det første gang, man befandt sig i denne situation, overfor dette begreb og/eller denne følelse..

 

Formålet med mindfulness er at kunne være med det som er på en accepterende og venlig måde, så det ubehagelige ikke trækker os ned i nedtrykthed, bekymringer, stress og angst.

 

Når vi giver nuet fuld opmærksomhed giver vi både krop og sind mulighed for et nyt perspektiv og for at se og mærke nye muligheder i forhold til vanskelige kropslige og/eller følelsesmæsige tilstande.

 

Vi så at sige ser på tilstandene med nye friske øjne og vi er ikke længere hele tilstanden, - tilstanden er en del af os.

 

Bevidst nærvær kan lære os at udforske og udvikle en mere hensigtsmæssig respons på ubehagelige tilstande, kropslige som følelsesmæssige.

 

Hvad andre har fået ud af at praktisere mindfulness:

  • jeg slapper mere af
  • jeg er ikke så afhængig af mine elektroniske apparater
  • jeg sover nu bedre
  • jeg har ikke længere så meget tankemylder
  • jeg er blevet mere rummelig og accepterende
  • tingene er ligesom bare blevet lettere
  • mit blodtryk er faldet
  • jeg tackler mine smerter meget bedre
  • jeg spænder ikke længere så meget op i min krop
  • jeg oplever jeg igen har fået styringen over mit liv
  • ......

⭐️WOW for 8 uger - er glad for jeg gav mig selv den mulighed.

Har lært så meget om mig selv og fået god viden til selv at arbejde videre med mindfull-living, hvilket jeg helt sikker vil, for man bliver helt afhængig af det. Boa er en fantastisk underviser, sprudlende og empatisk, hun ser folk nøjagtigt der hvor de er, der er tid til forskellighed, man har lov til at være sig selv og der bliver lyttet og vejledt - det bliver gjort forståeligt og sjovt og man har bare lyst til mere.

Ditte

 

⭐️Jeg har deltaget i et mindfullnesskursus på 8 uger (2 timer 1 gang i ugen) Det har givet mig en indre ro og jeg har fundet hjem til mig selv og kan mærke en glæde og tilfredshed med mit liv.

Selvom det for mig var mange penge at tage ud af mit budget er de penge givet godt ud og jeg kan varmt anbefale sådan et kursus.

Vini

 

⭐️️ "I starten var jeg noget skeptisk i forhold om mindfulness virkelig kunne hjælpe mig. Jeg har haft smerter i mange år og har prøvet en del og var egentlig nået dertil at jeg bare måtte acceptere min tilstand og frygte en løbende forværring. Til min store glæde har jeg fået så meget ud af mindfulness forløbet. Ved at bruge redskaberne jeg har lært og den mindfulde indstilling kan jeg nu igen lave mange af de ting jeg tidligere var stoppet med og jeg ser frem til igen at opleve en frihed. Jeg har stadig smerter, men ikke i samme grad og smerterne begrænser mig slet ikke længere på samme måde som tidligere. Jeg kan kun anbefale andre med smerter at afprøve mindfulness."

Nielsen

 

⭐️"Det har været et godt og hårdt forløb og jeg har helt sikkert fået nogle redskaber med jeg kan bruge. Boa gjorde mig tryg lige fra starten og det gør det ikke værre hun kan være lidt sjov i replikken. Der er en del hjemmeopgaver, men det kan man tage i det niveau man kan klare. Der er intet pres, så den dårlige samvittighed er kun op til en selv ;-)

AA

 

⭐️"Jeg har deltaget i et mindfullnesskursus på 8 uger ved Boa . Jeg kan kun sige * KOM NU AFSTED * for det er så givende og du får nogle gode redskaber som kan bruges resten af livet ... ♡ ..."

Connie

 

⭐️"Jeg har fået: " mere ro, mindre smerte, er glad for mig selv igen. Tak fra mig"

Kristin

 

⭐️"Kurset i mindfulness har givet mig en helt anden tilgang til både mit arbejde og mig selv. Det er en lang proces at komme ud af stress, men under Boa's empatiske og humoristiske undervisning er jeg blevet venligere mod mig selv og det er en rigtig god start."

Lizette

 

⭐️"Du ER fuldstændig, når du tør leve det"

"Du vil gerne det her - fordi dit liv og din personlige trivsel bliver bedre - og du gør samtidigt verden til et bedre sted også for alle andre."

Connie

 

⭐️"Jeg er - uden at det var mit oprindelige mål - blevet bedre til at mærke både træthed OG energi, både til at slappe af og holde fri OG til at få lavet noget".

 

"Jeg har været glad for det lille hold, hvor der var tid til at høre om de andre deltageres proces og erfaringer, og til at Boa kunne give respons på hver enkelts forløb og oplevelser siden sidst".

Stina

 

⭐️"Jeg har fået nogle redskaber at arbejde med "

"Super godt introduktionskursus til mindfulness"

Michael

 

⭐️"Jeg kan og jeg vil "

Jette

 

 

 

 

ÅNDEDRÆTTET SOM ANKER

Mindfulness er en meditationsform tilnærmet vestlig kultur. Vores ånde dræt er ankeret under meditation.

 

Åndedrættet hjælper os til at øve fastholdelse af fokus i nuet, så vi mærker og handler udfra det nu vi befinder os i.

Vi kender alle til at vi fanges af vores følelser og især tankerne om vores emotionelle tilstande og hurtigt bevæger os i fortid eller frygten for fremtid.

Vi kender alle til at det kan være svært at være i nuet, fordi vores tanker beskæftiger sig med planlægning, bekymringer, dagdrømme osv.

Ved at tage fokus på vores åndedræt og mærke det i kroppen skaber vi endvidere mulighed for god grounding og centrering, som sætter os i bedre stand til at være med og i dette nu. Vi bliver "herre i eget hus" og sætter autopiloten på standby.

ØVE TILNÆRMELSESADFÆRD

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

...og minimere en undgåelses adfærd og at hjernen alt for tit aktiverer en usund stress tilstand.

 

Dermed bliver vi bedre i stand til at være med ubehagelige tilstande, såsom smerter, angst, vrede, sorg, stress.

 

Mindfulness handler ikke om at slippe af med noget eller at have bestemte tilstande eller følelser. At det så sker er en kærkommen følgevirkning.

Essensen af at praktisere mindfulness er først og fremmest at kunne være til stede i nuet præcist som det er.

Derved stoppes vores automatiske adfærdsreaktioner og uhensigtsmæssige fastlåste mønstre kan opløses.

At have ubehagelige kropslige og/eller følelsesmæssige tilstande behøver ikke at betyde lidelse.

 

 

ØVELSE GØR MESTER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mindfulness kræver øvelse... lige som andet nyt der skal læres.Det er vigtigt at praktisere regel mæssig og lære det indefra. ..... at tage permanent bolig i sig selv frem for blot at være turist, som en kollega beskriver det.

 

Derfor er det også en rigtig god ide at starte sin mindfulness praksis i en gruppe over et 8 ugers forløb, hvor man guides og støttes igennem de forskellige principper i mindfulness for rigtig at få mindfulness ind under huden med støtte fra gruppeleder og de øvrige deltagere.

Copyright © All Rights Reserved